Alt efter hvornår du kommer i skolepraktik og udfra dit sidste skoleophold vil der her ligge opgaver som du bliver tildelt fra din instruktør.

Opgaverne er passet ind til sidste skoleforløb, så du får trænet din viden med praktiske opgaver.

Det kan f.eks. være opgaver indenfor komponentlære, loddeøvelser og meget andet.

Praktikmål for elektronikfagtekniker

Service og fejlfinding

  • Eleven kan sammenkoble, tilslutte og kontrollere apparater, systemer og anlæg, som kan indeholde analog-, HF-, digital- og mikrocomputerteknik
  • Eleven kan udføre ukomplicerede fejlfindings- og fejlretningsopgaver på modul- og komponentniveau i apparater, systemer og anlæg, som kan indeholde analog-, HF-, digital- og mikrocomputerteknik
  • Eleven kan anvende gængse måleinstrumenter og teknisk dokumentation i forbindelse med fejlfinding, sammenkobling og kontrol af apparater, systemer og anlæg
  • Eleven kan indgå i forandringsprocesser i virksomheden og udføre arbejdsopgaverne på baggrund af viden om miljø og bæredygtig udvikling

Test og fejlfinding på apparater og systemer

  • Eleven kan udføre test og komplicerede fejlfindings- og fejlretningsopgaver på modul- og komponentniveau i elektronikbranchens apparater, systemer og anlæg
  • Eleven kan deltage i tekniske udviklingsopgaver i forbindelse med teknisk service eller fremstilling og opbygning af branchens apparater, systemer og anlæg
  • Eleven kan give instruktion til brugere i anvendelse af branchens systemer og produkter